Returret
Du har 14 dages fuld returret. For at benytte returretten: Send pakken til Dianetik Centret & Scientologi Kirken Danmark, Gl. Kongevej 3E, 1. sal, 1610 København V, og oplys dit navn og adresse som da du bestilte, så vi let kan finde dig i vores system. Du skal sende pakken til os, da vores regnskabsafdeling ikke er bemandet i hele vores åbningstid. Returretten giver dig ret til at få det betalte beløb refunderet, men du skal selv betale portoen for returforsendelsen.
Du kan læse mere om den lovpligtige fortrydelsesret og dine rettigheder på forbrugerstyrelsens hjemmeside: www.forbrug.dk
Forsendelse
Vi sender normalt varer indenfor 24 timer efter modtagelsen af din ordre, bestillinger op til weekenden sendes dog først om mandagen. Hvis du ikke har modtaget din bestilling inden 3 hverdage må du meget gerne ringe på tlf. 33 55 77 77 på hverdage mellem kl. 9 og 18, og spørge efter vores boghandler.
Ved fejl eller mangler i det bestilte
I tilfælde af fejl eller mangler, såsom det forkerte indhold i pakken, forkert sprog, eller materialer med produktionsfejl såsom manglende sider, så kan du få det byttet til det rigtige, enten ved at besøge vores Dianetik og Scientologi Informationscenter eller ved at ringe på tlf. 33 55 77 77 og aftale med vores boghandler hvordan det manglende/forkerte sendes til henholdsvis dig og os.
Håndtering af adresseoplysninger
Ved bestilling skal du være indforstået med, at de afgivne oplysninger opbevares af os med henblik på at kunne give dig yderligere information, og de kan overføres til enkelte andre Dianetik og Scientologi organisationer, som er i stand til at levere bestemte tjenesteydelser og bøger, der ikke kan fås gennem Dianetik Centret / Scientologi Kirken Danmark.
Bemærk: Vi vil aldrig sælge adresselister eller på anden måde videregive dine informationer til andre organisationer end vores egne. Vores formål er udelukkende at hjælpe dig med din egen personlig udvikling, og i den forbindelse modtager alle købere bl.a. vores gratis magasin "Fremtid", der udkommer ca. hver anden måned.
Hvis du skulle ønske at blive taget af vores adresseliste på et eller andet tidspunkt, så giv os blot besked herom.
Forbehold
Vi tager forbehold for skrivefejl, prisændringer (der fastsættes af forlaget) og evt. udsolgte varer. Normalt har vi dog alle de annoncerede varer på lager til umiddelbar levering. Hvis en pris er steget (eller faldet) væsentligt i forhold til listeprisen her, så vil vores boghander normalt kontakte dig for at høre om du stadig vil have det bestilte (og derpå vil vi skynde os at opdatere prislisten).